Landsbydrengen Hodja drømmer om at komme ud og se verden. Han låner et flyvende tæppe af den gamle tæppevæver El Faza og suser af sted til storbyen med sin bedste ven, geden Raya. Her møder de Smaragd, en kry gadepige, der arbejder som tyv for Rotten. Rotten opdager tæppets magi og forærer det til sultanen, der altid har ønsket at se sit rige oppefra. Men det vil Hodja ikke finde sig i.