Anette Støvelbæk (født 27. juli 1967) er en dansk skuespiller. Hun fik sit gennembrud med rollen som Olympia i Lone Scherfigs film Italiensk for begyndere.
På tv har hun medvirket i TV 2-serien Forsvar, og som Frk. Toft i DR-serien Krøniken. Ydermere spiller hun lægen Astrid Borg i TV-serien Lærkevej og Fru Frigh i Badehotellet.
Anette Støvelbæk er endvidere tilknyttet lydbogsforlaget Momo - Skuespillernes Lydbogsværksted, hvor hun har indlæst flere lydbøger.
Privat
Anette Støvelbæk blev gift med skuespillerkollegaen Lars Mikkelsen (f. 6. maj 1964) d. 10. oktober 1989. Parret har sammen to børn. Familien bor i København.